Om Kiswago

En støvsky lægger sig over alt, da rutebilen fra Malinyi standser på torvet i Kiswago. Amini løber hen til den. Han har aldrig helt forstået, hvordan noget, der er lavet af blikplader, kan køre så hurtigt, mens det bærer så mange mennesker og har så meget bagage på taget. Og rutebilen er godt fyldt, men det er nu kun få, der står af eller på her i landsbyen. Taget er helt fyldt af sække, bananklaser, bagage - selv en levende ged med sammenbundne fødder ligger deroppe. Amini bærer på en blikskål med hårdkogte æg. Dem har hans mor gjort klar til ham, så han kunne snuppe dem, så snart rutebilen kom. Det er en god dag, for han får solgt dem alle, og det giver mulighed for at få lidt ekstra mad derhjemme til hele familien. Amini kan høre chaufføren sige til nogle af mændene i byen, at det er helt usædvanligt, at rutebilen kan køre på denne tid af året. Det skyldes tørken, som er særlig slem i år. Det kender Amini godt til. Aldrig har han og hans familie sultet så meget som i år, og Aminis 2 små søskende er meget svage, er blevet helt lyse i huden og har store opvulmede maver. 3 gange har deres mor plantet majs på det lille jordstykke, de har, og alle 3 gange er det kommet lidt op, men er så visnet igen. Forældrene har været meget kede af det, for sidste år slog høsten også fejl. Heldigvis har de kunnet fange lidt fisk i den nærliggende flod, og cassava-rødder, som er en stivelseholdig, hårdfør rod, som kan ligge i jorden i 2 år, har de altid dyrket som nødforsyning. Amini længes efter en skål varm, stiv majsgrød med kogte bønner, majs, tomater, løg og kogte græskarblade på. Det er længe siden, han har kunnet spise sig mæt i det, og det er nu alligevel den mest rigtige mad. Um, det ville smage!

Amini glæder sig til at skulle gå i skole til næste år. Det har hans far lovet ham. Flere af hans kammerater er allerede begyndt, og de har været meget stolte over at kunne læse og regne. De oplever også mange spændende ting. F.eks. er skolebørnene med til at bygge nogle toiletbygninger, de skal bruge på skolen. Det er lidt underligt at skulle bruge sådan nogle, er børnene enige om, for de har alle sammen hele deres liv været vant til bare at gå på toilettet bag en busk. Det gør alle i landsbyen, både voksne og børn. Men fra Lugala Hospital har de været meget ivrige for, at der skulle laves nogle specielle bygninger til det. Først blev der gravet et dybt hul, og så blev der støbt med cement, og endelig bygget et lille hus af mursten og med bliktag. Hvorfor husene skulle være så fine kan Amini ikke forstå. De er jo næsten flottere end de mudderhytter, de fleste folk bor i.

Amini tænker på nogle af de underlige ting, folkene fra Lugala Hospital vil have folk til at gøre. De snakker så meget om, at man skal koge vandet, man drikker, og at der er dyr i det, man bliver syg af. Det kan Amini ikke forstå. Når han går ned til det lille vandløb, som går forbi landsbyen, kan han da ikke se nogen dyr i vandet udover nogle små fisk, og dem kan han da bare lade være med at tage med, når han drikker. Det er heller ikke godt at vide, om de afdøde forfædre ville bryde sig om, at de begyndte at koge vandet. Det har man aldrig gjort, og det er bedst at være på den sikre side, så ånderne ikke bliver vrede. Derfor er der heller ikke nogen i landsbyen , der rigtig tør gøre det.

Ellers er der ikke noget bedre, Amini ved, end når folkene på Lugala besøger landsbyen og er der et par dage. Det er lidt farligt, for man kan risikere at blive stukket med en nål, men til gengæld er de rigtig gode til at fortælle historier, mest om Jesus, som besejrede de onde ånder, og som elsker alle mennesker. Det er rart at tænke på, for er der noget, alle i landsbyen er bange for, er det ånderne, som er forfærdelig farlige. Det var fantastisk dejligt at se, hvordan 3 mennesker under det sidste besøg blev befriet fra ånderne. "Hvis Jesus er så stærk, vil jeg gerne tro på ham", havde Aminis far og mor sagt. Og Amini har sådan ønsket, at de snart må komme igen, så han kan høre mere.

Klik her for at komme tilbage til artikeloversigten eller her for at komme tilbage til forsiden