Daudi Ole Selele

Beskrivelse af en masai-familie og deres liv.

Daudi Ole Selele bor i Mtandika ca. 100 km. øst for Iringa. Det er et af de områder, hvor det evangeliserende arbejde blandt masai'erne er nået langt. Masai-folket kom til dette område i 1975, og der bor nu ca. 100 masai-familier i dette område. Mtandika-masai'erne var blandt de første, som modtog evangeliet ved gennembruddet i november 1992, hvor det evangeliserende arbejde for alvor begyndte blandt dette folk. I begyndelsen af 1994 havde de allerede den første kirke, som 100% var bygget af dem selv, klar til indvielse. Nu er den 2. kirke bygget i området. Den første kirke var en lidt større udgave af deres almindelige huse, bygget ved hjælp af risfletning og mudder. Den nye kirke er stor og kan rumme ca. 75 mennesker. Den er bygget af solide sten, som de har samlet sammen. Mørtelen er ler fra termitboer. HIMWA, den kristne nomadeorganisation, hvis leder Daudi Lawasare for øjeblikket er i Danmark, har i samarbejde med den lutherske kirke fundet fodfæste her, og det er lykkedes med held at hjælpe nomaderne. Først med landrettigheder, og siden med en hjælp til ændring af deres levevis. Denne ændring har været helt nødvendig for at overleve, men har været en meget stor omvæltning. HIMWA har i første omgang hjulpet med dyrkning af løg, som kan give mange penge. Man har installeret en vandpumpe og kan på den måde give kunstig overrisling til en stor løgmark, som 20 masai-familier dyrker i fællesskab. Men også mange andre aktiviteter er i gang i Mtandika. Da Daudi Ole Selele er overhoved for en af familierne, så lad os tage denne familie som et eksempel og prøve at se lidt på den.

Selele er 43 år. I sin familie har han mange, som er afhængige af ham. På hans boplads bor der følgende: hans 2 koner, som er henholdsvis 35 og 33 år gamle, hans svigerinde, som er enke efter hans ældre broder, hans 65 år gamle mor, 10 af hans egne børn i alderen 21 år til 2 måneder, en datter af hans afdøde storebror(23 år) samt for øjeblikket 3 af hans lillebrors børn, som er i alderen 2 - 7 år, alt i alt 19 mennesker.

Deres situation indtil 1993 var følgende:

Omkring 1975 var Selele og hans familie nået til Malinyi i Ulanga-dalen, efter i mange år at have rejst rundt med ca. 500 køer. De var kommet langvejs fra, helt oppe fra Nord-Tanzania. Efter at have tilbragt nogle år i Ulanga-dalen, besluttede Selele at rejse videre mod syd. Det skulle imidlertid vise sig at være en skæbnesvanger beslutning, for undervejs kom de igennem et område, hvor næsten alt kvæget døde, og Selele nåede Songea tæt ved grænsen til Mozambique som en fattig mand. I 1986 bosatte de sig i Mtandika efter at være vendt tilbage fra det sydlige. På det tidspunkt bestod den tidligere så velstående masai's ejendele af 1 ko, 1 kalv, 8 geder og en 16 år gammel cykel.

Mtandika er et godt område for masai'er. Det ser meget tørt ud, og bevoksningen er mest akacie- og baobab-træer, men det ligger ved en flod med meget vand.

Bostedet, de byggede, var et hus til hver af de to koner lavet af risfletning og tætnet med en blanding af mudder og kogødning. Jorden, de slog sig ned på, var et vildnis og ubeboet, så de slog sig bare ned uden at stå nogen til regnskab. Der blev lavet en lille indhegning til det overlevende kvæg, og familien overlevede så ved at dyrke hirse og løg på et par tønder land. Alt afhængig af regnen kunne de producere 600-3000 kg. løg om året. Det var lige nok til, at det kunne gå rundt.

Indtil 1992 var Selele og hans familie dyrkere af traditionel masai-religion og havde ikke hørt evangeliet om Jesus. De havde fået påbud om fra deres stammeleder ikke at høre på det. Selele var på trods af sin fattigdom en respekteret mand og lokal leder, og det var grunden til, at han i november 1992 deltog i det første masai-ledermøde, som den lutherske kirke holdt ved Iringa.

Under dette møde mødte han evangeliet om Jesus, og han modtog Ham som sin frelser. Det var nu et problem med hans to koner. Han syntes ikke, at han kunne skille sig fra den ene, da det ville kaste hende ud i fattigdom og alvorlig nød.

Nuværende situation:

I 1993 hjalp det nystartede HIMWA i samarbejde med det evangeliserende arbejde i den lutherske kirke masai'erne i Mtandika med at få registreret deres jord officielt. På det tidspunkt var andre også ved at opdage mulighederne i dette område, og det var meget tæt ved, at masai'erne var blevet tvunget ud af området til en meget usikker skæbne. Lykkeligvis skete det altså ikke. Selele blev døbt i slutningen af 1994 uden at blive tvunget til at skille sig af med den ene kone. Kirken accepterede som en overgangsordning, at de, som ikke havde hørt evangeliet før, kunne bevare deres familiestatus, som den havde været, inden de modtog evangeliet. Det er et af de yderst vanskelige spørgsmål i pionermissionen, som der kunne skrives meget om.

Familiens situation i dag er følgende som følge af HIMWA's hjælp og vejledning:

1) Selele er leder af HIMWA's lokalkomite. Han har været primus motor i kirkebyggeriet og er meget aktiv med at få en bibelkreds i gang blandt masai'erne i Mtandika.

2) Et forsigtigt skøn viser, at familien vil kunne høste ca. 4500 kg. løg i år fra deres mark, som får hjælp til overrisling af HIMWA's maskine. Det skulle give dem et komfortabelt overskud, som kan begynde at rette op på deres situation.

3) De har bygget lidt mere tidssvarende og større huse på deres boplads, og har bygget toilet, som fjerner mange smittemuligheder. De har også bygget en køkkenbygning, som afløser den udendørs madlavning på 3 sten.

4) Efter megen samtale og diskussion har Selele indset det fornuftige i at sende børnene til skole, og i år har han for første gang børn i underskolen. Der blev meldt 6 ind samtidig fra hans familie..

5) 4 af de yngste børn vil gå i en børnehave for masai-børn, og samtidig vil der blive holdt øje med deres sundhedstilstand.

6) Seleles familie er begyndt at koge drikkevandet, og hans koner har fået undervisning i rigtig ernæring. De har også fået helseundervisning.

Det var lidt konkrete oplysninger om det arbejde, der er udsprunget af det evangeliserende arbejde blandt masai'erne. HIMWA har for øjeblikket 2 områder, man specielt satser på: Mtandika øst for Iringa og Madungulu ca. 75 km. øst for Mbeya. Fra efteråret i år begynder man på endnu et område, der ligger ca. 50 km. nord for Iringa: Mlowa.

Axel Rye Clausen

Klik her for at komme tilbage til artikeloversigten eller her for at komme tilbage til forsiden