HIMWA

Iringa, 5/3-1994

Nord for Iringa ligger det flade område Pawaga. I landsbyen Kimande findes et UNICEF-center, som er velegnet til lejre og seminarer. Pawaga er et område præget af to modsætninger. I december, da vi var dernede, domineredes området af stærk tørke, nu her i begyndelsen af marts strømmede der så meget vand ned ad Iringa-bjergene, at vi 3 gange måtte igennem store floder, der var så dybe, at vandet skyllede hen over motorhjelmen på den store Toyota Landcruiser, når vi passerede dem.

Masai'erne i dette område er stærkt trængt i tørketiden. Der er vand at få, men det er tildelt de områder, hvor de swahilitalende tanzanianere bor, og på grund af intensiv risdyrkning langs de floder, der løber igennem Pawaga-området, er adgangen til dette vand spærret for masai'erne og deres kvæg. Det var derfor naturligt, at et af de seminarer, vi afholder for ledelsen af nomade-selskabet HIMWA, skulle ske på UNICEF-centeret i dette område.

Seminarerne er en vigtig del af den proces, der skal til for at skabe en profil og et klart defineret arbejdsgrundlag for HIMWA. Udover selskabets daglige ledelse består bestyrelsen af 8 høvdinge, der kommer fra hele Sydtanzania, dvs. regionerne omkring Mbeya, Iringa og Morogoro, og de er valgt som de enkelte områders repræsentanter. De fleste af disse høvdinge er ikke døbte, da de har fra 2 - 8 koner, men flere af dem har inden for de sidste par år bygget kirker ved deres landsbyer, hvor der holdes gudstjenester. Der trænges stærkt til undervisning, og derfor satser vi også meget på at give dette på disse seminarer. Jeg holdt bl.a. timer om "Forholdet mellem Lov og Evangelium". Et emne, som bagefter gav anledning til megen drøftelse.

HIMWA's arbejdsgrundlag er: Et selskab til fremme af Evangeliet og udvikling blandt nomadefolkene. De skulle nu tage stilling til så afgørende spørgsmål som: "Hvad er vore visioner set ud fra dette arbejdsgrundlag?". "Hvad er vore mål". "Hvilke midler skal vi bruge for at nå disse mål?" "Hvordan afgør vi, hvilke midler der er brugbare, og hvilke der er dårlige?".

Det er en tung, uvant og langsommelig proces at bearbejde disse ting, men dette seminar var et langt skridt fremad til at klargøre HIMWA's arbejdsgrundlag, og det var glædeligt at se, hvor ivrigt de værdige masai-høvdinge gik ind i disse drøftelser. Man mærkede, at der her blev lagt et velgennemtænkt grundlag, som vil få stor betydning for arbejdet blandt nomadefolkene.

Et udviklingsselskab fra den reformerte kirke i Canada (CRWRC) har på det sidste sluttet sig aktivt til dette arbejde, og det er dem, der betaler omkostningerne for de seminarer, vi afholder. Fra juli i år knytter de en missionær fast til hjælp for HIMWA. Det bliver Brian Woudstra, som i 3 år har arbejdet i Iringas Lutherske Stifts projektafdeling. Det vil givet vise sig at være en yderst glædelig udvikling og hjælp til nomadeselskabet, og det var en god oplevelse for mig at være sammen med ham på dette seminar.

Fra den lutherske kirkes side er vi godt på vej til at få det fælles nomade-arbejde op at stå i Sydtanzania. Der er oprettet et samarbejde, som skal koordinere evangelisationen indenfor 6 stifter. Vi har endnu ikke officielt nogen penge at arbejde for, men vi får fortsat lidt hjælp fra Tyskland. For mig som leder af dette ansvarsområde kan det derfor godt være lidt frustrerende, men vi må takke for, at vi indtil nu har fået, hvad vi skal bruge. Vi må tænke på, at når vi indtil nu er kommet så langt uden rigtig at have penge, hvad kan vi så ikke nå, når de engang kommer!!?

I februar havde vi et fælles møde for de sydlige stifter i Tukuyu syd for Mbeya, hvor vi planlagde for dette år, og hvor vi kunne glæde os over, at et nyt stift blev knyttet til. De har specielt masai'er i området omkring Morogoro. Midt i marts måned skal jeg med min medarbejder præsten Yohana Ngekee og et masai-hold fra HIMWA dertil for at få kontakten etableret til masai-erne der.

Et tysk evangelisk selskab, der hedder DIGUNA og bl.a. arbejder meget aktivt blandt stafrikas nomadefolk, har i et par år hjulpet os med det evangeliserende arbejde. De er stationeret i Kenya. De har nu optaget kontakt til os, da de ønsker at placere 2 stationer i Tanzania under den lutherske kirke: 1 ved Arusha og 1 i Sydtanzania. De har bedt om, at den sidstnævnte station skal underlægges vort samarbejde for nomademission i Sydtanzania. På mødet i Tukuyu blev jeg derfor bedt om at lede en delegation, som i april skal til Nairobi for at optage forhandlinger med DIGUNA. Vi er meget spændte på, hvad der kommer ud af det.

Axel Rye Clausen

Klik her for at komme tilbage til artikeloversigten eller her for at komme tilbage til forsiden