Til stormøde hos masaierne

Under det store baobabtræ sidder en imponerende forsamling af høvdinge fra hele Sydtanzania. De er kommet sammen her i nogle dage for at deltage i et kristent møde, vi har kaldt sammen til. Enkelte har rejst mere end 500 km. for at deltage i dette møde, som nu er ved at blive en fast årlig tradition. Dette års rekorddeltagelse på mere end 100 ledere er ved at tage pusten fra os - og sprænge vort budget, så vi bliver nødt til at afkorte mødet med en dag.

På en fremtrædende plads sidder en fornemt udseende mand, der i sin blå habit stikker meget af mod de øvrige høvdinge i deres mere traditionelle masai-tøj. Han har en personlig tjenerstab, der sørger for, at hans magelige stol er stillet op netop der, hvor han ser og hører allerbedst. Det er masai'ernes "konge", lederen over Sydøsttanzanias masai-folk.

Hvordan skal evangeliet prædikes til denne frygtindgydende forsamling? Ja, det kan man nok spekulere på, når man står som prædikant foran dem. Det prædikenord, jeg fik givet at prædike over denne eftermiddag, er fra Johannes-evangeliet 1,46: "Kom og se". På masai-sprog: "Wou toduaa". Jesus kan ikke betragtes og bedømmes på fem skridts afstand. Du må selv erfare, hvem han er. Hvordan han griber ind i dit liv. "Wou toduaa" er ligeså nødvendigt for en masai som for en dansker! At møde Jesus er noget, der griber dybt og afgørende ind i dit liv, vaner og skikke. Netop dette emne er et af de store programpunkter for masai-ledernes drøftelse bagefter. Der er en ganske forbløffende ting, der afsløres under dette samvær. Masai'erne kender ikke i deres kultur Gud, som eksisterer sammen med det skabte. På masai-sproget har man end ikke et ord, som på en ægte måde kan udtrykke den bibelske betydning af ordet "skabelse". Måske er det grunden til, at man ikke har nogen egentlig fremtidsform i masai'ernes sprog? Masai-kulturens stærke konservatisme, indrømmes det, er et tegn på, at man opfatter verden som kaotisk og uden retning og fremtid. Det er måske en af grundene til, at budskabet om "Wou toduaa" bliver så stærkt modtaget af masai'erne for øjeblikket. Jesus er alene den, som kan give dette folk et håb og en fremtid! Det lærer os også, at for en hedensk kultur er det næsten umuligt at tage del i menneskelige fremskridt. Hvad nytter de, hvis verden er kaotisk og uden retning og fremtid? Jeg tror, at vore udviklingsselskaber kunne lære meget af den diskussion, masai'erne har om dette emne.

Forud for dette store ledermøde i Morogoro har vi haft nogle hektiske måneder, hvor mange masai-grupper er blevet besøgt, og hvor bl.a. et evangelisationsteam fra Kenya hjalp os en hel måned med masai-arbejdet. Først og fremmest har vi satset meget på at prædike og undervise. Jeg har satset meget på at inddrage den lokale kirke og missionærer i arbejdet, så de kan være med til at tage et ansvar for det. I forbindelse med fremstødet har vi også flere steder vist filmen om Jesu liv bygget over Lukas-evangeliet. Det er underligt for os, der er så vant til massemedierne, at møde masai'ernes førstegangsmøde med filmmediet. Det er en meget stor oplevelse for dem, der taler stærkt til dem, og filmen er på en fin måde med til at underbygge det budskab, der bliver prædiket. En af masai-evangelisterne fra Kenya er den gamle Jacob. Det var 3. gang, han besøgte os. Han er mere end 80 år gammel, men er alligevel ikke bange for at tage den mere end 1000 km lange tur herned fra Nairobi på ladet af lastvognen, og at bo på samme lad en måned ude i masai-landsbyerne. Han er virkelig et aktiv i vort arbejde, og der bliver lyttet, når han prædiker evangeliet. Derfor er det også en, vi andre kan lære meget af.

Med baggrund i de erfaringer, vi hver især har fået de sidste par år, er vi en lille flok missionærer og afrikanske kirkefolk, som forud for det store ledermøde i Morogoro har lejlighed til at udveksle erfaringer og drøfte arbejdet blandt masai-erne. Der er særlig 2 ting på dagsordenen. Den første er: Hvordan skal vi bringe Bibelen og den kristne bog til dette folk af analfabeter? At masai'erne er det er forhåbentlig snart kun delvist rigtigt. Antallet af analfabeter er i dag stort, men vi har tro på, at det snart vil blive mindre som en direkte frugt af det kristne arbejde, der nu gøres iblandt dem. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken kristen litteratur, der er tilgængelig for dem på deres eget sprog, og også være med til at tilskynde andre til at trykke kristne bøger på masai-sproget. Som analfabeter har masai'erne en fantastisk hukommelse. Når de sidder sammen, kan de dele med hinanden, hvad de husker af det, de har fået fortalt af Jesu liv og bibelshistorien, og på den måde kan de holde en hel gudstjeneste sammen. Derfor er det også vigtigt at give de af dem, der kan læse, et righoldigt udvalg af kristne bøger, som de kan læse op og undervise de andre ud fra.

Det andet spørgsmål er nok så vigtigt: Hvordan skal vi fortælle Evangeliet om Jesus Kristus, så det forstås, men samtidig ikke ændres? Hvordan skal evangeliet prædikes, når masai-sproget mangler ord for at udtrykke f.eks. bibelske nøgleord som skabelse, nåde, udødelighed m.v. Det er et spørgsmål, som vi aldrig bliver færdige med, og som vi hele tiden må hjælpe hinanden med at udtrykke på en måde, så vort budskab ikke misforstås i den sammenhæng, det prædikes ind i, uden at vi taber dets kostelige indhold.

Axel Rye Clausen

Klik her for at komme tilbage til artikeloversigten eller her for at komme tilbage til forsiden