Om Oswald Ndelwa

Iringa, 7/4-93

På torvet i Kimande er en ged lige blevet slagtet. Kødet bliver parteret, og forskellige lækkerbidskener , deriblandt hele hovedet, bliver stukket på spid og langsomt vendt over den åbne ild. Lige ved siden af står pastor Oswald Ndelwa midt i en stor flok arabere og diskuterer kristendom og Islam. Der bliver lyttet og nikket eftertænksomt med hovedet. Pastor Ndelwa har gjort sit hjemmearbejde godt og ved, hvad der står om Jesus i Koranen, og kan udfra det forkynde Bibelens budskab for dem om Jesus som Frelser og Herre.

Oswald Ndelwa på ca. 35 år er domprovst i Iringas Stifts hovedkirke. Som en speciel opgave har denne kirke fået et sær-ligt ansvar for at støtte missionsområdet Pawaga, hvor Kimande er hovedby. Det er en opgave, der bliver taget meget alvorligt af den rige hovedkirke, og mit evangelisationsdepartement har et særdeles godt samarbejde omkring denne opgave med kirken. Pastor Ndelwa er en meget omsorgsfuld præst og en dygtig under-viser, og har iøvrigt gået på Menighedsfakultetet i rhus i nogle måneder som stipendiat fra DMS.

Kimande er næsten en arabisk by. Det arabiske "Salaam Aleikum" høres ligeså ofte som de almindelige tanzanianske hilsener. Som en station på den tidligere slavehandelsrute fra sidste århundrede er mange arabere "strandet" her, og på mange måder bærer byen præg af svunden storhed. Araberne her tilhører den moderate islamiske retning, der i Tanzania hedder BAKWATA, og som endnu er den største her i landet, skønt de trænges hårdt af de mere militante Shia-muslimer fra Zanzibar.

Kimandes muslimer er åbne overfor at byde kristne velkom-men, og med ægte arabisk høflighed bliver vi budt på et måltid mad, efter at vi har forkyndt Evangeliet for dem på torvet. Man er meget interesseret i mit bogsalg, og der bliver købt ganske mange bøger, som behandler forholdet mellem Bibelen og Koranen, samt om gammeltestamentlige skikkelser, særlig Abraham og Noa. Sidst på dagen ser man mange af de unge arabere sidde sammen og hygge sig, og i en del af disse grupper læses der i bøgerne, og det giver anledning til ikke så få spørgsmål til os, da vi går forbi. De kalder på os og vil have os til at forklare nogle af de ting, de har drøftet sammen.

Tæt ved Kimande ligger der et stort fængselslandbrug. De ansatte derude har bedt os komme derud og holde gudstjeneste og hjælpe dem med forskellige sjælesørgeriske spørgsmål. Det vil vi meget gerne, men det er nemmere sagt end gjort. Ledelsen derude er ikke meget for, at vi kommer, og det er i begyndelsen helt udelukket, at "den hvide" kommer med derind. Kompromisset bliver, at jeg kører pastor Ndelwa ud til grænsen for fængslet og venter derude, mens han diskuterer med ledelsen inde i fæng-slet. Efter en lang ventetid fordrevet med at spise sukkerrør, som jeg er blevet budt af nogle bønder, jeg er kommet i snak med, bliver jeg endelig budt indenfor i fængslet, men det er desværre helt udelukket at besøge fangerne eller holde gudstje-neste for dem. Derimod må vi gerne holde gudstjeneste for de ansatte. Det gør vi, og der er 75 kirkegængere. Der er dåb for voksne og børn samt nadver. Ndelwa og jeg beslutter i samråd med de kristne derude, at det fuldtud giver os basis for at placere en evangelist, der kan sørge for regelmæssig gudstjene-ste og undervisning af de kristne. Ndelwa vil så ansøge Inden-rigsministeriet om tilladelse til, at denne evangelist også kan arbejde blandt fangerne.

Ved den efterfølgende gudstjeneste i Kimande by havde vi også fuldt hus med dåb og nadver. Det var nu ikke araberne, der kom, men afrikanerne i byen. "Vi glæder os over, at der ikke blev nogen problemer mellem jer og araberne" sagde en ældre mand. "Det gav os mod til at komme i dag". Ja, afrikanerne kan nok føle sig trængt af de pengestærke arabere, der i flere hundrede år har været betragtet som "herrefolket" i Kimande, og som har hele byens udvikling i deres hule hånd i dag.

Stiftets hovedkirke er indstillet på at hjælpe i Kimande, og allerede fra 1994 regner vi med at kunne placere en sogne-præst der sammen med fængselsevangelisten.

Axel Rye Clausen

Klik her for at komme tilbage til artikeloversigten eller her for at komme tilbage til forsiden