I Ratanakiri er man ude, hvor "peberet gror". Cambodjas mest afsidesliggende provins klemt inde i et hjørne mod Laos og Vietnam, som vi besøgte i maj 2004. Her står Annelise ved et pebertræ.





Banlung er hovedbyen i Ratanakiri. Provinsen er meget forskellig fra det øvrige land med flot, uberørt natur, minoritetsstammer, som udviklingen er gået forbi, og en fantastisk fornemmelse af fred og ro.





Elefanter bliver brugt i minoritetslandsbyerne til forefaldende arbejde, eller til at bære en af de få turister på en jungletur.





Vi boede på Terre Rouge Lodge, som i kolonitiden var fransk guvernørbolig. Vel nok det bedste sted i hele provinsen.





Grisesti i minoritetslandsby. Grisekød er meget anvendt som føde i hele Cambodja.





Der er mange plantager med gummitræer i Ratanakiri. Her undersøger Annelise, hvordan man tapper gummi.





Jæger med armbrøst og typisk kurv for området. Den bæres som en rygsæk.





Kvinde med morter tilbereder fødevarer på markedet i Banlung.





Landsbybørn fra minoritetslandsby.





Landsbyhus med flettede vægge.





Der gøres meget for at beskytte sig mod onde ånder og forfædreånder. Mandsfiguren her er sat for at narre ånderne. Det formodes, at såfremt de ønsker at skade et af menneskene i huset bagved, vil de fare på figuren i stedet, da den er nemmere at komme til. Befrielse fra denne frygt kan kun kristendommen tilbyde.





Her en piberygende mandsfigur af træ, som formentlig skal narre ånderne til at tro, at det er et nemt offer, som er gået ud for at ryge en pibe tobak.





De Røde Khmerer mente, at det gamle khmer-rige formåede at høste ris 3-4 gange om året. For at efterligne dette, gravede de med enorme menneskelige omkostninger store reservoirer til kunstig overrisling. Det lod sig dog ikke i praksis gøre, og det resulterede i en forfærdelig hungersnød, som kostede hundredetusinder af mennesker livet i Cambodja. Søen her blev bygget til dette formål under Røde Khmer-tiden.





Der er masser af dejlige natursteder i Ratanakiri. Her kigger Annelise ud over en kratersø for at se, om der er en enkelt fugl. Landet er stadig præget af, at alt spiseligt blev fortæret - rub og stub - under de røde khmerer. Det er formentlig en af grundene til, at der kun er meget få fugle i Cambodja.



Klik her for at vende tilbage til oversigten



Klik her for at vende tilbage til oversigten