Bånhyrn og hans datter tog os med op på Bokor-bjerget lidt uden for Kampot. Vi fik et lift op med en Hilux, da vejen er meget dårlig. På Bokor-bjerget er der en højslette i 1000 m's højde med en imponerende udsigt over sydkysten. Her havde franskmændene et fantastisk område med nye, moderne huse, en kirke, et stort hotel/kasino og alle moderne faciliteter. Her er vi lige kommet op. Bjerget er indhyllet i en sky.
Et af de franske ruinhuse.
Ruinen af den katolske kirke på Bokor-bjerget.
En af de mest fascinerende bygninger er Bokor Palace, det tidligere kasino og hotel. Sporene af de Røde Khmerers vandalisme og ødelæggelser ses overalt, og der er intet brugbart tilbage i de tidligere så elegante huse.
Den tidligere kasinohal, hvor spillemaskinerne snurrede, og elegantklædte mennesker færdedes. Man har lidt en fornemmelse af at besøge Titanic på havbunden.
Bånhyrns datter i et vindue i kasinobygningen. Bagved kan skimtes kystlinjen dybt nede.
Eleverne på Bokor Palace's øverste etager.
Klik her for at vende tilbage til oversigten