Udong dateres helt tilbage til tidligt i det 7. århundrede og var Cambodjas hovedstad 1618-1866. Bjerget ligger lidt uden for Phnom Penh. I et af templerne, bygget af kinesere, står en stor Buddha-statue, som legenden fortæller med sit blik holder en stor drage i skak, som ligger under et bjerg i Kina.





I det største af templerne på toppen ligger nogle relikvierester af Buddha, som er noget af det helligste, det buddhistiske Cambodja ejer.





Udong er derfor mål for rigtig mange, der vil tilbede.





En stor procession gik flere gange rundt om templerne på toppen, da vi besøgte stedet, inden de slog sig ned i små grupper for at bede og synge. Der er god udsigt over det flade land.





Stedet har været bolig for landets konge i nogle hundrede år. Bygningerne i Udong blev stærkt beskadiget under de afsluttende kampe med de røde khmerer lige inden deres sejr i 1975. Skaderne er nu ved at blive repareret.





Tilbedende, ældre dame.





Annelise med vores hjælper Savy.





Der er hundredevis af trin til toppen, så når man igen er nede, trænger man til lidt forfriskninger, som kan købes i de mange boder, som også sælger forskelligt håndværk. Her overvejer Annelise, om hun trænger til en hat.



Klik her for at vende tilbage til oversigten



Klik her for at vende tilbage til oversigtsigten