Cambodja er gennemgående et fladt land. Ris er den vigtigste landbrugsafgrøde.





Oversvømmelser er en del af livets rytme her, og derfor er pælehuse den typiske byggestil på landet.





Husbåde er også almindelige og ses både enkeltvis og i bylignende klynger. I baggrunden af dette billede fra Mekong-floden ses en kirke i landsbyen langs floden.





Mange i Cambodja ernærer sig af fiskeri. Der er ikke så meget forurening i floderne, at det generer fiskene. Det hævdes, at Cambodja rummer verdens mest fiskerige vandsystem.





Også mindre vandløb som her i Ratanakiri Provins er fyldt med fisk.





Cambodja er et land befolket med unge mennesker. De udgør en meget stor procentdel af befolkningstallet. Desværre har landet ikke tilstrækkelige ressourcer til at sørge for selv den mest grundlæggende undervisning for alle.





Selv om befolkningen er meget fattig, fornemmer man, at landet har en gammel kultur og en høj håndværkstradition. Husene, man møder på landet, er i det væsentlige nok meget lig dem, man kunne finde i det gamle khmer-rige for 1000 år siden. Vi forestiller os, at Angkor Thoms byhuse i princippet ikke har været meget forskellige fra dette.





Nøden er stor, og på mange måder føler befolkningen sig svigtet af deres kultur og buddhismen. Et hjem som dette er i sin magtesløshed næsten et fysisk udtryk for dette. "Hvor findes der et håb?" Det råb fornemmer man hos mange i landet.





Gives der en fremtid for børn som disse? Det diakonale arbejde, som Luthersk Missionsforening er en del af her i Cambodja, har bl.a. børn som disse som målgruppe.





Oksekærren har eksisteret i uændret form i mange, mange hundrede år. Det er den samme slags oksekærre, der er afbildet på reliefferne i Angkor-templerne.





Der findes meget få offentlige transportmidler i Cambodja. Det mest anvendte transportmiddel for folk på landet er en motorcykelanhænger.





Eller både naturligvis. Små trækanoer med en skrue på en lang aksel. De kan komme frem næsten overalt, hvor der er vand.





Færgerne over de brede floder er en vigtig del af infrastrukturen.





Overfyldte minibusser.





På vej over Mekong-floden. Der er masser af mennesker på færgen. 2 levende grise transporteres til Phnom Penh til festlighederne liggende på ryggen bag på en motorcykel.





Transport af levende svin.





Cykeltur i landsby.





Vi passerer en gruppe vandbøfler på vejen. Det er heldigvis fredelige dyr.





Vandbøflen er Cambodjas svar på flodhesten! Et særdeles anvendt trækdyr.





Vandbøflerne elsker vand, og det er der heldigvis meget af i dette område.





Det er ikke alle, der er lige tilfredse.





Nyhøstet, ristet ris stampes flade og er en stor delikatesse. Vi kender det på nøjagtig samme måde fra Tanzania. Det er hårdt arbejde at bearbejde det.





Jannie får også lov til at prøve det hårde arbejde.





I landsbyen flettes der kurve. Det lever denne familie af.





Også ude på landet er der mobiltelefoner.





I landsbyen her i Chhuk-området bor der 45 kristne, så de har en lille kirke. De kristne huse er tydeligt mærket med kors.





Herlig gammel kone, som lidt forskrækket byder os velkommen.





Cambodja har egen bilindustri, hvor man bygger lastvogne og mange særprægede køretøjer. Her er en hjemmelavet lastvogn på vejen mod Phnom Penh.



Klik her for at vende tilbage til oversigten



Klik her for at vende tilbage til oversigten