September 2012 - Kollegiearbejdet blandt gymnasiepiger





Artikel til LM's nyhedsblad "Kontakt".

Riskager er virkelig et hit på pigekollegiet i Kralanh. Priemlay (th i billedet) er god til at lave dem, og pigerne hjælper hinanden med at lave denne delikatesse. "Vil I vide, hvordan vi laver dem?" spørger Priemlay. Først fletter vi palmeblade til hule trekanter, og så fylder vi dem med "sticky rice" blandet med kokosmælk og bønner. (Sticky rice er en speciel rissort, hvor risen bliver en blød masse). Efter at være kogt en time er de bare så lækre!

"Hvor mange bliver I på kollegiet i det nye skoleår?" "Jeg ved, at der er rigtig mange ansøgere, men storesøster Sopheap (som vi kalder vores leder), har sagt, at der højst er plads og penge til 15 piger ialt".



Primlay.



"Prøv at fortæl lidt om dig selv, Priemlay". "Min far og mor har et lille landbrug. Vi er 8 søskende. Jeg er det fjerde barn i flokken. I min landsby stopper de fleste børn deres uddannelse efter 6 år i landsbyskolen. Det gælder også mine søskende. Jeg er faktisk den første fra landsbyen, som fortsætter på gymnasiet." fortæller hun stolt.

Priemlay har virkelig måttet kæmpe for sine studier. Faktisk forsøgte hun i starten hver dag at cykle de ca. 20 km, der er fra landsbyen til Kralanh Gymnasium. Ialt 40 km jordvej. For læse videre det ville hun!

"Hvordan gik det, Primlay?" "Det gik rigtig dårligt", indrømmer Primlay. "Jeg var snavset og svedig, når jeg kom frem, og træt efter cykelturen, så det kneb med at koncentrere mig i timerne. Der var nogen steder på vejen, jeg var bange for at passere, når det var blevet mørkt. Jeg var ikke altid helt tryg ved nogen af de mænd og store drenge, der af og til var på de mørke steder. Min far begyndte at tale om, at jeg hellere måtte stoppe, inden der skete mig noget grimt."

"Jeg er meget taknemmelig på Luthersk Mission, der startede kollegiet i Kralanh. Og jeg var bare så heldig, at jeg blev optaget der. Jeg håber, at kollegiet kan fortsætte, så flere unge kan få studentereksamen. Der er rigtig mange unge, der dropper ud af gymnasiet, ligesom jeg var tæt på at gøre. Jeg klarer mig også meget bedre i klassen nu og følger bedre med. På kollegiet har vi en studiegruppe, hvor vi kan hjælpe hinanden med lektierne, og det er en kæmpehjælp for mig. På kollegiet lærer vi også at leve i en stor gruppe, og jeg elsker bare at at studere og arbejde sammen med mit team.

Af og til kan vi selvfølgelig have problemer, men vi lærer at tage hensyn til hinanden. Og mine forældre er bare så glade for, at jeg har fået et trygt og godt sted at være, mens jeg læser. De giver med glæde deres del til kollegiedriften"



En flok glade kollegiepiger: Sopheap tv. Primlay i midten i lyserød bluse.



Som de øvrige piger på kollegiet er Primlay buddhist, men alle er indforstået med, at der fortælles fra Bibelen hver dag, og at man går til gudstjeneste hver søndag i den nærliggende kirke. Når kollegiets adminstrator Sopheap kommer på besøg, bliver tiden brugt godt til bibelstudie, foredrag, sjov og fortrolig snak fra kvinde til kvinde. Pigerne ser frem til Sopheap's besøg, og programmet er altid tæt, når hun er der.



Bibelstudie: Sopheap nr. 2 fra venstre (mørk bluse). Primlay tv. i lyserød bluse.



Kollegiet i Kralanh for gymnasiepiger er det første i den række, vi gerne så oprettet her. Behovet er stort, og der er ikke mange, der har syn for at hjælpe på dette område. Mulighederne er mange for at nå unge med evangeliet igennem dette arbejde. Spørger man erfarne folk i Cambodja, hvordan man bedst bekæmper prostitution, øger den generelle sundhedstilstand og højner standarden i landet, peger de på én væsentlig ting som et absolut kerneområde: uddannelse af pigerne. Vi tror, at Luthersk Mission med denne arbejdsgren for alvor er med til at gøre en forskel i frontlinjen af udviklingsarbejde i Cambodja, og vi kunne ønske - og vi beder for - at LM vil have mulighed for at udvide denne arbejdsgren, hvor vi med meget små midler er med til at gøre en indsats, der kan mærkes. "Hvilket ønske har du til slut, Primlay?" "Jeg håber at være et godt eksempel for andre unge i landsbyen, så de ser, hvor vigtigt det er at studere videre. Jeg håber også, at landsbyen vil lære af mine forældres gode eksempel. At de må støtte de unge, så de kan studere længere end landsbyskolen".



Klik her for at vende tilbage til oversigten



Klik her for at vende tilbage til oversigten