Kære Alle.

Ved siden af vores nye hus er der blevet bygget et andet nyt hus. To unge kvinder og den enes lille dreng er flyttet ind. De tilhører den storfamilie, som befolker en væsentlig del af landsbyen, vi bor i, lige på bygrænsen til Siem Reap. Vores hus tilhører også familien. Vi har ikke helt overblik over alle medlemmerne og deres indbyrdes slægtskab. Men det er Mormor, der er familiens overhoved. Det er hendes yngste døtre, der er blevet vore naboer.
Indvielsesfesten gik ikke stille af. Familien fra landet kom dagen før. Bland dem en gruppe kvindelige oldinge, tandløse og med helt tætklippet hår, huldsaligt smilende og småsnakkende. Undtagen når vi gik forbi. Så tav de og kiggede på os. Vi hilste høfligt. Så begyndte småsnakken igen: "De taler vores sprog"
Ja, vi taler deres sprog, men gid vi talte det meget bedre!

Fest her betyder højtalere i haven, skruet godt op. Nogle gange skruet meget højt op, så alting ryster og dirrer. Ved denne fest var det kun højt. Men så højt, at vi kørte ud og så ruiner, spiste is, svømmede og hvad man ellers kan finde på, når det ikke er til at være hjemme. Det blev til en dejlig fridag for os. Meget passende faldt den på Axels fødselsdag. Godt at vi ikke skulle have gæster! Vi er i gang med at lære flere mennesker at kende, som kan blive vore private venner, men vi er ikke kommet så langt i processen, at en fødselsdagsinvitation føles passende.
Det med høj musik i haven kan ikke være en del af den oprindelige kultur her. Det er et godt eksempel på, at kulturer er under stadig forandring.

Der skal være mere fred og ro, hvis vi skal kunne tale sproget ordentligt. Det havde vi anledning til en aften i ugens løb, hvor alle fra Contryside Harvest Missions (CHM) ledelsesgruppe spiste sammen på en supperestaurant. Det er en meget populær type spisested her. Hvornår tager nogen i Danmark den gode ide op? I fred og ro kunne vi tale sammen rundt om bordet, ikke om noget arbejdsmæssigt, men privat og hyggeligt. Imens stod suppegryden midt på bordet kom i kog, og vi kunne komme de forskellige bestilte ingredienser i.

De arbejdsmæssige emner var blevet behandlet i dagens løb. Noget af det er det bedst at lytte til, men ikke blande sig i. Det er derfor, vi er glade for, at de cambodjanske præster har en fremtrædende plads i CHM. Det er deres land, og deres problemer: Hvordan griber man det f.eks. an, når man har kontakt til en lille svag menighed, som udtrykker tillid til og glæde over indsatsen fra CHM. Så kommer der en større og mere pågående kristen organisation, holder et møde i menigheden og hævder, at nu er det den, der er øverste ledelse i forhold til menigheden. Det er netop den slags CHM vil undgå ved at respektere de enkelte menigheders selvstændighed. Menighedens ledelse vil helst fortsætte selvstændigt, men hvad gør de, når en større og stærkere organisation tromler frem? Organisationen gør det måske i bedste mening, men det kan også være rivalisering og magtbegær, der er i spil. Hvordan skal CHM forholde sig til den lille menighed i denne situation, og hvordan rådgiver vi dem bedst?

CHM er på vej for at opsøge flere små og svage selvstændige menigheder. Det bliver i nærmeste fremtid til en tur med overnatning i retning mod Thailand.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.



Klik her for at komme tilbage til nyhedsoversigten eller her for at komme tilbage til forsiden