LM's budget og Cambodja



LM's budget er vedtaget, og det kan jo godt svimle lidt for en, når man ser, hvor mange penge der er brug for. Kan det være rigtigt med så dristigt et budget? Vil Gud fortsat give os, hvad vi har brug for, til arbejdet både i Danmark og på missionsfelterne?

For os, der står som LM's udsendinge, giver det mange tanker om forvaltningen af de penge, der bruges herude. Bruger vi dem rigtigt? Er vi for krævende? Hvor går grænsen mellem det gode princip om nøjsomhed og så det, at man er barn af sin tid? Har vi gudsfrygt, så vi ved, at det i sidste ende er Ham, vi står til regnskab for?

Her i Cambodja færdes vi blandt missionærer fra mange lande og kirkelige baggrunde. Vi lægger mærke til deres leveforhold. De ville give forskellige svar på spørgsmålene ovenfor. Og det ville deres missionsselskaber også!

Tag sådan noget som transport. Der er ingen offentlige transportmuligheder her i byen. Der er derimod et utal af motorcykeltaxaer. De fungerer ved, at man sætter sig bagest på sadlen, opgiver bestemmelsesstedet og betaler den forlangte pris. Trafikken skal man virkelig vænne sig til, og bag på en motorcykel, hvor man har fået en Karl Smart chauffør, er der gys for alle pengene. Ofte ser man biler og motorcykler køre i god fart imod den almindelige kørselsretning igennem en klynge af motorcykler, der kører i den almindelige vedtagne retning. Vores Karl Smart snor sig ud og ind imellem dem med gashåndtaget godt i bund og beregner alt til sidste hårs- (ikke hånds-) bredde. Dér kommer en bil brasende ud fra en sidevej uden at se sig for. Karl Smart har travlt med at sno sig imellem 2 motorcykler, der krydser skråt forbi ham i modsat retning, men når også i sidste øjeblik at tage højde for bilen ved at slå et vildt sving. Vi kom godt frem, men lidt længere henne ligger en motorcyklist på vejen. Han var ikke så heldig. Desværre er det et ikke ualmindeligt syn.
Eller Karl Snyd, som er i ledtog med en gruppe røvere og sørger for at placere motorcyklen på en sådan måde i trafikken, at hans medsammensvorne på en anden motorcykel får de bedste betingelser for at snuppe passagerens taske.

Vi har en bil at køre i. Det er vi utrolig taknemmelige for. Vi har det, fordi LM-missionærer plejer at have bil. Som de første her og uerfarne med forholdene faldt andre muligheder os ikke ind som et brugbart alternativ. Men andre missionærer herude er tvunget til at klare sig med mindre. Bl.a Karl Smart-løsningen. Vi kender en missionær-familie med fire skolesøgende børn. De har kun en motorcykel til transport. Faderen kører to af børnene til skole på den. De to andre må sidde sammen bag på motorcykelsadlen hos en chauffør. Det er, hvad deres bagland mener dem berettiget til.

Jeg ved, at man i den familie bruger meget energi på at være ængstelige for, om nu børnene kommer sikkert frem og tilbage på motorcyklerne. Det slider at gå og tænke på, om det næste uheld måske rammer en selv eller ens børn. Ikke mindst fordi her ikke er forsvarlige hospitalsforhold ved ulykker.
Er det rimeligt, at de skal gå med den bekymring, fordi deres missionsselskab ikke ser en opgave i at forsyne familien med en bil? Er det fromt at sige, at man ikke skal bekymre sig, for Gud passer på sine børn? Eller er det en god forvaltning, at missionsvennerne giver så mange penge, at familien har mulighed for forsvarlig transport?

Det er nogle af de tanker, der rumler rundt i vore hoveder. Nu får vi to nye danske familier hertil i sensommeren. Skal de have bil? Skal de have det, for det har vi? Eller skal de have det, fordi LM behandler sine missionærer anstændigt?

Er det godt, fromt og rigtigt at være så nøjsomme, at man får en utryg tilværelse? Mon ikke missionærers arbejdsindsats bliver større, jo tryggere og bedre kår de har?

Sådan oplever vi det. Vi glæder os over at være udsendinge for LM, og er taknemmelige for jer som vores bagland. Vi har ikke mødt missionærer, der bliver bedre behandlet af deres missionsselskab end vi gør.
Vi tænker med taknemmelighed på alle jer, der står bag LM ved at give penge til arbejdet. På alle jer, der husker os og beder for os og det arbejde, I har kaldet os til! Vi tænker også med taknemmelighed på LM´s ledelse, der administrerer pengene på en sådan måde, at det er godt at være udsending!



Klik her for at komme tilbage til nyhedsoversigten eller her for at komme tilbage til forsiden