Snarlige forstærkninger



Kære alle,

For lidt siden kom udlejeren af Dina og Henriks hus og hentede huslejen for september. Vi fryder os ved tanken om, at det er sidste gang, for nu kommer familien Jacobsen snart tilbage, og det er slut med det stille liv som eneste danskere her! Her er jo heldigvis mange andre, man kan være sammen med, og vi har ikke været ensomme, men det bliver rart med lidt mere liv i kludene!
Inden familien Jacobsens tilbagekomst ankommer de to volontører Mathias og Marcus efter planerne hertil. De er i Phnom Penh nu. Vi skal have sporet os ind på, hvad de kan støtte med blandt kirkens unge. Opgaverne med engelsk og IT-undervisning ligger klar, men for hvert hold volontører bliver det alligevel lidt forskelligt. Det er jo forskellige mennesker med forskellige evner og gaver, vi har med at gøre. Jeg skulle have mødtes med volontørerne i hovedstaden, men turen er aflyst på grund af nogle vanskeligheder med transport mv. Hvis ikke det nås inden, må mødet blive, når de er kommet hertil. Inden da skal jeg også have gennemgået deres bolig og få i orden, hvad der måtte være at få orden på. Der har ikke boet nogen siden de sidste volontører rejste, men der har været håndværkere.

Axel var en tur ude i Fjendeskoven i dag for at være sammen med det hold fra kirken, der tog derud i går for at være derude og undervise et par dage. Der er en nødvendig travlhed med markarbejdet for tiden, og det sætter sit præg på, hvor meget andet, folkene derude kan være med til. På trods af det kommer de, som går til dåbsundervisning, virkelig trofast, og de er snart klar til at blive døbt.

Og så er vi er glade og taknemmelige for, at det ser ud til, at vi på grund af LM-venners hjælp har mulighed for at starte en systematisk undervisning op igen i landsbymenighederne i Siem Reap Provins. Denne undervisning har ligget delvist underdrejet i 1½ år på grund af pengemangel, men kan nu gå igang igen for fulde omdrejninger. Det er et kæmpebehov, der bliver afhjulpet her, og vi er taknemmelige for den gruppe præster fra Siem Reap, der hjælper med som undervisere.

I sidste uge underviste Axel og et par præster i en af de landsbyer, hvor fattige familier er flyttet ind på et stykke ubenyttet land. De dyrker så jorden til eget brug og håber på ikke at blive jaget væk. De var opskræmt af rygter om, at et udenlandsk landbrugsforetagende snart ville komme til området.

Vi er midt i regntiden. Lige her, hvor vi bor har det regnet mindre end normalt, så jeg må en tur ud og se til krukker, potter og kummer nu. Landmændene er tilfredse med mængden, og det er jo det, der betyder noget.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise.



Klik her for at komme tilbage til nyhedsoversigten eller her for at komme tilbage til forsiden