Sårbarhed



Kære Alle.

Fire døgn uden elektricitet. Dog fik vi del i byens rationerede nødforsyning syv timer den tredje dag og halvanden den fjerde. Men det er ikke nok til at holde fryser og køleskab nedkølede. Så er det godt at vi kan tage ved lære af cambodjanerne. Den almindelige familie har ingen køleskab, endsige fryser. De har derimod en isoleret plastikkasse stående hjemme, som de hver dag fylder med frisk is, som kan købes på ethvert gadehjørne i blokke og sælges efter vægt. Isen ligger så sammen med det, der skal nedkøles. Vi fyldte op med is i køleskab og fryser på samme vis og holdt en rimelig temperatur. Vi behøver ikke at kassere noget. Jeg havde ikke fulde frysere -- meget usædvanligt for mig, men vældig passende til situationen!
Det var nu ikke madvarerne, der var det værste. Nattesøvnen var slem, for vi er vant til at sove med aircon, som holder luften tør og kølig, dvs 27 gr.
Den manglende IT-forbindelse, var lammende. Hvor laver vi dog meget af vort arbejde ved computerne. Det er skræmmende at tænke på, hvor sårbar et elektronik-afhængigt samfund er.
Historien om den lange el-afbrydelse lyder: En lastbil kørte ind i en højspændingsmast og den og de 10 nabomaster væltede. Sær historie! men dette land er fuld af sære historier.

Nu en god historie: Til gudstjenesten i vor lokale kirke var der helt fuldt. Lidt foran mig sad to, der skilte sig ud. De var landligt klædt og solbrændte. De var meget smilende. Omkring 50 år. Hvem kunne de være? Jeg lagde mærke til mandens slående lighed med kirkens guitarist, som er kommet hertil ved nytårstid. Han er bror til lovsangslederen, som hører til blandt de få, der var med i kirken da vi kom. Det midaldrende par var ganske rigtig forældre til vore to musikalske kirkemedlemmer. De er et godt eksempel på, hvordan evangeliet spredes her i landet. Først møder de unge evangeliet f.eks.via studiekammerater under deres uddannelse. Så tilbage til familien i landsbyen, hvor de er vidner om Jesus. Lillebroren flytter til byen og kommer med.
Landsbyen er nu et af stederne, hvor der er grundlæggende kristendomsundervisning. Forældrene er kommet til tro, besøger deres børn i byen, tager med i kirke og kunne ikke har haft en mere positiv udstråling. Der er også virkelig noget at være glad for, når man har fået tilgivet sine synder og har fred med Gud!
Det er historier som denne, der bekræfter os i, at det er en meget frugtbar ide at skabe kollegier for studerende, hvor nogle af beboerne er kristne.

Kærlig hilsen fra Axel og Annelise





Klik her for at komme tilbage til nyhedsoversigten eller her for at komme tilbage til forsiden