Giv dig rig

Økonomi tages sjældent op i kristen sammenhæng! Det hævdes i en ny bog, der i fællesskab udgives af Dansk Luthersk Forlag og Forlaget Savanne. Bogen hedder "Giv dig rig" og er skre-vet af Øistein Garcia de Presno og Jørgen Aass. Den består af en hoveddel om den kristne givert-jeneste og har derefter nogle kapitler, der omhandler bl.a. nøjsomhed og den kristnes globale ansvar.

Hvorfor berøres givertjeneste så sjældent på konkret måde i prædiken og undervisning? Det kan godt undre, når man tænker på de gigantiske kræfter, vi udsættes for gennem tidens materialisme og forbrugspres, og de udfordringer i Guds riges arbejde, vore kristne organisationer så ofte mangler midler og mandskab til at gå ind i.

Det er en observation, jeg helhjertet kan give min tilslutning. Vi mangler vejledning og forkyn-delse om givertjeneste og den velsignelse, der er knyttet til denne side af det kristne liv. Derfor må denne konkrete og selvransagende bog også hilses velkommen.

Jeg vil i det følgende begrænse mig til at kommentere bogens hoveddel om den kristne givert-jeneste, som har et virkeligt alvorligt budskab til os: "Er det materialisme og grådighed, der blokerer for åndelig vækst i vore menigheder?"

Bogens indledning er et inspirerende indblik i en række kristnes giverglæde. Det er nogle levende fortællinger, der går lige til hjertet, og som giver liv, aktualitet og ægthed over de føl-gende afsnit. Inden forfatterne går i gang med den læremæssige side af givertjenesten, kridtes banen op: hvordan er den aktuelle situation hos de kristne organisationer i Danmark? Som ek-sempel bruges de 5 organisationer, der står bag udgivelsen af bogen. Vi får nogle nøgletal fra Brødremenighedens danske Mission, Dansk Israelsmission, Sudanmissionen, Luthersk Missions-forening og Kristeligt Forbund for Studerende.

Det er forstemmende læsning, som burde kalde os op ad lænestolene!! Det er et entydigt billede, der tegner sig: De totale gaveindtægter går markant ned sammenlignet med lønudviklingen og den generelle velstandsstigning. Vi kristne rider med på den nydelsesorienterede livsstil, som har kendetegnet vore samfund de sidste 10-15 år, og der er ikke meget, der tyder på, at de kristne miljøer repræsenterer nogen modkultur, der er værd at tale om. Kan vi genkende os selv i det? I så fald har vi et alvorligt, åndeligt problem, og vi må give forfatterne ret. Vor materialisme og grådighed er en væsentlig årsag til mangel på vækst i vort arbejde, fordi Guds rige kun får smul-erne fra de riges bord!

De følgende tre kapitler er afgjort de vægtigste i bogen, som jeg kan anbefale, at man ikke bliver for hurtig færdig med. Jeg vil sige til vore forkyndere og ledere: "Gå dem grundigt igennem, og brug dem til inspiration for såvel forkyndelse som undervisning i din sammenhæng!". De er også yderst velegnede som selvstudium.

Først en grundig og udfordrende gennemgang af det bibelske materiale om givertjeneste, dernæst om den konkrete situation i dag, og endelig en praktisk vejledning: "Hvad og hvem skal vi give til?".

Gennem det hele har forfatterne en klar udfordring til os: er vi med i dansen om guldkalven, som præger hele vort samfund, eller er vi indstillet på at bryde ud og leve som et anderledes folk? At bevæge os ud af komfortzonen med hensyn til brugen af egne ressourcer?

Mange kristne i dag gemmer sig bag en misforstået evangelisk frihed. Vi giver smulerne til Guds riges arbejde efter først at have tilgodeset vore egne behov og vor egen tryghed.

Vi må have givertjenesten ind i lønkammeret! Det er det vigtigste sted at bringe dette spørgsmål frem, og der må vi bede Helligånden vejlede os.

Forfatterne foreslår, at vi af pædagogiske og psykologiske grunde beregner vor gave ud fra vor nettoløn og tilstræber at have en nedre grænse for vor givertjeneste på 10%. Gud ser dog efter hjerterne i denne sag, og det må aldrig blive et frelsesgrundlag for os. Og så lyder der ellers en kraftig opfordring og udfordring til frimodigt at gå ud over de 10% i vor givertjeneste. At give i tillid, så vi risikerer at blive afhængig af et større eller mindre under, før familiebudgettet går op. Tillid til Guds løfter - findes det blandt kristne i vort velfærdssamfund?

Der bliver givet mange gode og konkrete forslag vedrørende den praktiske del af givertjenesten. De opfordrer til, at vi må have orden i vor givertjeneste! Det er en god ide at registrere vore gaver, så vi hele tiden ved, hvor vi står.

Forfatterne foreslår, at man kan praktisere det bibelske førstegrødeoffer, f.eks. det første års ak-tieudbytte eller huslejeindtægt. Offer er den ekstraordinære indsats, som også kan give sig konk-ret udslag i at give afkald på en ferierejse eller at give nogle af de penge væk, som skulle give en ekstra sikkerhed. Vover vi at give afkald på en del af vort sikkerhedsnet?

Den tid, vi bruger i kristen tjeneste, kan vi også med frimodighed se på som en del af vores gaver og eventuelt omregne som en del af vor samlede giverindsats. Dog skal man ikke spille gave af tid ud mod gave af penge. Det er flot at give rigeligt af sin tid, men udfordringen til at give af sine penge står stadig ved magt!

Hvad og hvem skal vi give til? Det er et udfordrende kapitel - både for giverne og for de kristne organisationer! Vi skal ikke give bevidstløst, uden tanke på, hvilke frugter det giver. Vi skal ikke "bære havre til en døende hest", som det udtrykkes i bogen. Vingårdsmanden ser efter frugt. Vi må have tro på de organisationer, vi støtter og have så meget styr på vor givertjeneste, at vi giver målrettet og har frimodighed til også at lade kollektkurve gå forbi med god samvittighed. Det er både befriende og frugtbart!

Nogle præster og menighedsledere hævder med stor styrke, at ens tiende hører den lokale menighed til. Det er bogens forfattere uenige i. Lokalmenigheden er en meget vigtig størrelse i Guds rige, men den må ikke overskygge det, som Herren ellers vil udrette. Vi må med fri-modighed tilrettelægge vor givertjeneste og lave en fordelingsnøgle over vore gaver, så vi både kan støtte vor lokale menighed samt det gode arbejde, Herren lægger os på sinde.

Igennem bogen går en urokkelig tillid til Gud, der må give sig udslag i, at vi må være villige til at lægge vore penge, vor tid og vore liv i Hans hånd. At vi må regne med Ham i stedet for at sikre os på alle mulige måder og bevidstløst følge strømmen i dagens forbrugsfråds og materialisme. Er du villig til at prøve det, eller kaster du bogen fra dig med tilsyneladende foragt, fordi den kom din egen behagelighed for nær?

Til slut må jeg dog sige, at bogen ville have vundet ved ikke at have ambitioner om at spænde over hele det kristne forvalteransvar, selv om der også er mange tankevækkende ting nævnt i bogens sidste afsnit. Man mærker stærkt i bogens første del, at forfatternes hovedanliggende er at kalde og udfordre til givertjeneste, og det har de gjort stærkt og varmt. Men netop denne glød i bogens første del får de sidste afsnit, der bl.a. omhandler nøjsomhed og det globale ansvar, til at bære præg af at være et appendiks. Forfatterne giver dels en lidt for overfladisk og summarisk behandling af de vigtige spørgsmål, der tages op her, dels påstande, der nærmer sig direkte selvmodsigelser i forhold til hovedafsnittet. Det kunne have været spændende, hvis forfatterne her havde vovet at være knap så politisk korrekte og havde sagt tingene lige så konkret, som de gør i den første del af bogen.

Axel Rye Clausen

Klik her for at komme tilbage til artikeloversigten eller her for at komme tilbage til forsiden