Rar og Såmnang på Jumpah-centret



På drengenes sovesal er to køjesenge skubbet sammen. Der er et fælles moskitonet over de to underkøjer, som kun er udstyret med sovemåtter og tæpper. Det er træsenge fremstillet af en lokal håndværker. I fodenderne står to metalkasser med de to drenges tøj og få ejendele. Det er brødrene Rar og Såmnang, der er flyttet ind på børnehjemmet, da deres mor for nylig flyttede hjem til Jesus. De er 11 og 5 år.

Det er godt de kan ligge sammen om natten. Sorgen over at have mistet deres mor er endnu ny. Forud for den gik et langt lidelsesfyldt sygdomsforløb. Deres mor havde aids. Det sidste år tilbragte de i Jumpahcentrets familieboliger. Før den tid var de husvilde.

Rar må se i øjnene, at han må igennem det samme sørgelige forløb en gang til. Lillebror Såmnang har nemlig også aids, men er endnu så frisk, at man næsten kun mærker den grimme hoste, som tuberkulosen fører med sig. Aids er jo en sygdom, som giver andre sygdomme frit spillerum i kroppen.
På sovesalen findes en reol med bøger og lidt legetøj til brug for alle drengene. Der er fælles toilet og bad til de 18 drenge, sovesalen kan rumme. Der er ikke træk og slip, og badet består af et kar, man står ved siden af. Der ligger en øse, man bruger, når man hælder vandet over sig.
Fra sovesalen går en dør ind til det værelse, hvor "far og mor" bor. Det er det ægtepar, der er ansvarlige for drengene. De bruger samme badefaciliteter som drengene. De er nu en stor familie, og familier deler med hinanden. Endnu er der kun 8 drenge, men flere vil komme til efterhånden som deres mødre dør.
Uden for sovesalen findes et halvtag ud fra køkkenhytten. Her spiser man, opholder sig og leger. Der er god udenomsplads, som kan bruges, når der ikke er for stærk sol og regn. Desuden er der have og svinestald, som forsyner børnehjemmets drenge og piger med mad.

Der findes mange børnehjem i landet, men slet ikke nok.
Et sted ikke så langt borte ligger et andet. Det er indrettet i en imponerende bygning fra den franske kolonitid. Alt udstyr er importeret fra et højt udviklet land. Ligeledes alt, hvad der bruges i børnehjemmets dagligdag. De børn, man tager ind, bliver testet for sygdomme, før de får adgang. Man tager ikke syge børn ind.
Hvordan vil det gå disse børn, når de bliver for gamle til børnehjemmet og lukkes ud af deres forkromede tilværelse? Kan de klare sig blandt almindelige mennesker?

Rar og Såmnangs mor var også børnehjemsbarn. Da hun kom i puberteten solgte børnehjemmet hende til et bordel. Der findes mange slags børnehjem i Cambodja.

Der, hvor Rar og Såmnang bor arbejder to LM-missionærer.
Jannie Pedersen er sygeplejerske og arbejder sammen med en cambodjansk læge på at lindre de syges lidelser og holde de raske raske.
Annelise Clausens opgave er at støtte op omkring det pædagogiske på stedet.

Annelise Clausen.



Klik her for at komme tilbage til nyhedsoversigten eller her for at komme tilbage til forsiden