Start som lærer på Phnom Penh Bible School


Lidt udenfor Phnom Penh under indflyvningsbanen til den nærliggende lufthavn ligger Phnom Penh Bible School (PPBS). Fra udkanten af forstaden Tuol Kork, hvor vi bor, er der ca. 2 km ad små jordveje, som ligger på den fugtige side af det store dige, der beskytter Phnom Penh mod vest. Min mountainbike klarer fint de store mudderhuller og oversvømmede arealer, gårsdagens måske 50 mm regn har forvandlet jordvejen til. Men resultatet er også, at jeg må skifte tøj og sko. Jeg har mudder helt op i nakken!
Jeg er nu begyndt på bibelskolen. Vi synes, vi er kommet langt med sproget, men alligevel skal der megen lytten, tilvænning og indlæring til, før vi ubesværet kan bruge sproget.
Det var med spænding, at jeg første gang trådte ind ad døren til den klasse, jeg skal undervise: skolens afgangsklasse. Jeg har fået nogle spændende, centrale og udfordrende fag i dette skoleår: Jobs Bog, som har noget helt specielt at sige til Cambodjas kristne efter det martyrium, de har været igennem indenfor de sidste 30 år. Troslære om Helligåndens gerning. Daniels Bog. 1. Korintherbrev.
Sidstnævnte brev har jeg skrevet kommentarer til på swahili for et par år siden, så der er vel mulighed for mig til at sætte det ind i 2 forskellige sproglige og kulturelle missionssammenhænge. Vi håber, at erfaringen fra Tanzania må være til berigelse og inspiration for vor tjeneste her i Cambodja.

Jeg mærker en umiddelbar god respons fra eleverne. Klassen er kommet langt i bibelsk forståelse, glæder jeg mig over at konstatere. Der er mange relevante spørgsmål, og jeg mærker, at der ingen problemer er med at få en dialog i gang. Hver lærer har tilknyttet en oversætter, så selv om nogle af spørgsmålene kan være vanskelige for mig at forstå, kan oversætteren hjælpe. Jeg satser dog på at blive så uafhængig af min oversætter som muligt, men det er en god sproglig hjælp for mig inden timen sammen at bruge tid på at gennemgå lektionen, og jeg kan også afprøve, om niveauet for undervisningen og de prøver, der skal afholdes i løbet af året, er passende.

PPBS er en af landets ældste på denne side af rædselsperioden under De røde Khmerer. Det er en uafhængig bibelskole, der giver teologisk undervisning på det højeste niveau, der findes i Cambodja. Landets mangel på akademikere og teologer er kritisk. Systematisk nedslagtning af alle, der havde mere end bare en grundlæggende viden, og 20 år, hvor der kun blev givet yderst sporadisk undervisning i landet - og slet intet på højere niveau - kan ikke undgå at sætte et land langt tilbage. Kun 10 % af de kristne overlevede denne tid.
Af den grund er den teologiske undervisning fortsat præget af udenlandske missionærer, og cambodjanske bibelskolelærere er en decideret sjældenhed.
Som den eneste lutherske lærer på bibelskolen er jeg glædeligt overrasket over, hvor frie betingelser der er for min undervisning, og hvor centrale de fag egentlig er, jeg har fået at undervise i. Det lover godt for samarbejdet, synes jeg. Den udenlandske missionærkultur, der præger stedet, kan dog godt føles lidt tung. De fleste lærere på stedet har været australske eller asiatiske missionærer, og det giver i mine øjne skolens pædagogik og politik en lidt "engelsk kostskoleagtig" drejning, som er fremmed for en dansker med en lidt mere frihedspræget tradition. Jeg tror ikke, det vil skade skolen og dens undervisning, hvis vi fra Danmark kunne få lov til at påvirke den også på dette punkt.

At være lærer på PPBS sætter behovet for teologisk undervisning og kristen oplæring i perspektiv. Landets få bibelskoler står med et kæmpeansvar her. Der dannes menigheder, hvor undervisning, forkyndelse og ledelse er lagt i hænderne på de, der blev kristne sidste eller forrige år, og som absolut ingen kristen uddannelse har fået. Derfor satser PPBS også på undervisning i 3 niveauer: lærere til søndagsskoler, kristendomsundervisere og en videregående, 3-årig uddannelse, der uddanner kommende præster og evangelister.
Samtidig må skolen hjælpe tidligere elever i den tjeneste, de nu står i. Undervisningen må give eleverne en ballast, der forbereder dem til, at de aktivt er i stand til at studere videre selv, når de er kommet ud i menighederne. Det er oplagt, at skolen må arbejde på at udgive god, bibeltro, teologisk studielitteratur på khmer og bøger til menighedsoplæring, og så må der være villighed til fra skolen side at give hjælp i form af rådgivning til tidligere elever og deres menigheder, som jo i de fleste tilfælde står helt alene uden tilknytning til en kirkeorganisation.

Da jeg cykler hjem, glider et mindre passagerfly ind til landing få hundrede meter over mit hoved. Hovedstadens lufthavn har kun kapacitet til mindre fly. Ligesom flyet skal de små menigheder her i landet være redskaber, så mennesker kan lande sikkert i Guds rige. Småt og usselt ser det ud sammenlignet med forholdene i andre lande. Præsten eller evangelisten har typisk kun en kortvarig uddannelse og kan ikke smykke sig med fine, internationale teologiske titler. Men her skal mennesker bjerges i land til himlens rige, fordi der i den usle indpakning findes et ægte evangelium om Jesus, der som det eneste kan frelse mennesker. Det skulle gerne være målet for vort arbejde i Cambodja.

Axel Rye Clausen

Klik her for at komme tilbage til nyhedsoversigten eller her for at komme tilbage til forsiden