Jumpah-centret: hjælp til AIDS-ramte familier

Et AIDS-center og et børnehjem, der mest af alt ligner en byggeplads og nogle enkelte færdigbyggede huse, omgivet af en fattig landsby.

Jumpah-Centret får man hurtigt overblik over. Og dog er det ikke til at få ud af tankerne igen. Der bor 35 familier i landsbyen, som lever af traditionelt landbrug. Det var tydeligt, at det kun lige holder dem i live. Der var meget fattigt. Der er ingen penge i omløb blandt folk her. Man bytter sig til, hvad man skal bruge.

I landsbyen var der f.eks. kvinden, der havde født dagen før. Hun og hendes børn var i en palmebladshytte. Det yngste barn lå svøbt ved siden af sin mor, som strålede af stolthed. En række hyrder, vise mænd, køer og får stod ved siden af. De sidste dog i små flettede græsæsker. Missionærerne bag Jumpah-centret vil også gerne hjælpe folkene i gang med produktion af ting, der kan sælges. Bl.a. disse små lerfigurer til julekrybber. Måske spørger de, hvad dog de små figurer skal forestille, og der vil være anledning til at fortælle, at Gud har givet dem adgang til ham gennem Jesus. Ingen her i landsbyen kender Jesus! Kan det center, der nu er ved at blive rejst, også være en indgang for evangeliet blandt disse fattige mennesker?

Er det bare noget, vi fik at se på en kort udflugt ud af byen, eller er det noget Gud viser os, fordi han har planer om, at LM skal arbejde der?

Her i Cambodja arbejder LM ikke sammen med den lokale lutherske kirke, for der findes ingen. LM plejer at bede den lokale lutherske kirke i et missionsland om at foreslå arbejdsopgaver for kommende LM-missionærer. Det lader sig ikke gøre her i landet.

LM er i stedet gået ind under en paraplyorganisation, Christian Care For Cambodja (CCFC). Under paraplyen arbejder godt 20 evangeliske missionærer fra forskellige lande og kirkelige baggrunde. En administrator er ansat på deltid til at tage sig af servicefunktioner til fælles bedste. CCFC-missionærerne har en aftale om, at når der kommer nye missionærer ind under paraplyen, ser man, om der er opgaver til dem indenfor de projekter, CCFC´erne allerede har igang. Hvis ikke, undersøger man andre muligheder. Der er nye missionærer på vej fra LM.

Derfor var vi ude at se Jumpah-Centret, som nogle CCFC-missionærer er ved at bygge op.

Kort fortalt så vi en sovesal, et køkken og fem et halvt dobbelthus. Men vi så mere. Vi så næstekærligheden overfor mennesker i nød. Vi så et ønske om, at disse mennesker må nås med evangeliet. Vi så mulighederne for at nå den landsby, som Jumpah-Centeret ligger ved.

Den særlige målgruppe for Jumpah-Centeret er aids-ramte familier og deres efterladte børn.

I centrets dobbelthuse bor familierne indtil forældrene dør. Hver familie har selvstændig husholdning, men får råvarerne gratis. Planen er, at der skal være plads til 15 familier. Der er en klinik med en fuldtids læge i den lille aidslandsby. Desuden er der en skolestue for analfabetiske børn. Her skal de lære så meget læsning, skrivning og regning, at de kan begynde i den lokale folkeskole.

Et kort stykke derfra ligger børnehjemmet, hvor børnene flytter over, når forældrene dør. Endnu er kun den ene sovesal bygget, og man huser omkring 15 børn. Der vil blive plads til 40. Der er spisning og opholdsrum under et halvtag i tilknytning til køkkenbygningen. Vi så ikke børnene. De var alle i skole.

Bag børnehjemmet var en svinestald samt noget havebrug. Dette landbrug var som alt andet stadig under opbygning. Vi så de spæde frugttræer, der om nogle år vil glæde børn og voksne med deres frugt.

De missionærer, der har startet Jumpah-centeret mener, at det ville gøre forholdene der meget bedre, hvis de fik tilknyttet to missionærer; en sygeplejerske og en lærer. Det er lige bestemt de to erhverv, der er aktuelle for LM´s udsendinge. Men er det nu Guds vilje, eller er det bare en god ide, vi har? Der må megen forbøn til for LM´s ledelse, når de skal tage beslutning om sådanne ting.

Annelise Clausen

Klik her for at komme tilbage til artikeloversigten eller her for at komme tilbage til forsiden


Mor med nyfødt barn på Jumpai-centret