Hvide kors på væggen.


Hvide kors på væggen.

På vej i den langsomme morgentrafik med rattet i hænderne på vor gode chauffør, med aircon´en summende og morgenkaffen i maven, kører jeg veloplagt mod mit mål. Antennerne er ude. Der er altid noget at opleve; noget mere at lære om forholdene, hvis man har øjnene med sig. Jeg er nysgerrigt anlagt. Det er jeg taknemmelig over. Nysgerrighed er en dør ind til det ukendtes verden. Dér i det ukendte ligger en masse, som jeg kan lære noget af, som kan berige mit liv, som jeg kan bruge til noget godt.
Det myldrer af mennesker, ikke kun i trafikken, men også mennesker, der er igang med noget stort og småt. Meningsfulde gøremål. De udfylder deres del af familiens eller arbejdspladsens opgaver.
De mest iøjnefaldende arbejdspladser er byggepladserne. Her og der og mange steder, skyder nyt byggeri op. Boliger, virksomheder, skoler. Det nye ligger side om side med det gamle. Tilsyneladende planløst. Op ad de nydeligste boligkomplekser i rosa og hvidt med forkromede altangelændere, ligger usle faldefærdige træhuse. Halvnøgne børn, hunde og gammelt affald ses på det lille stykke mudrede "forhave". Foran de nye boliger holder motorcyklen eller bilen parkeret på fliserne.
Mit blik fanges ind af nogle små hvide kors, malet på et af træhusene. En kirke? En kristen familie? Nej, jeg ved bedre, jeg har set det før og fået betydningen forklaret. Hvide kors males på et hus, hvor gengangere er set udenfor! Man må sikre sig mod disse ondskabsfulde gespenster, som kan finde på alt muligt ondt mod dem, der bor i huset. Man ved, hvad der jager spøgelserne bort: Hvide kors på væggen!
I Cambodja er kun et par procent er kristne. Almindelige mennesker her kender ikke Jesu kors og frelsen. Alligevel er det en del af deres kultur, at det, der kan beskytte dem mod ondt, er korset! Et mærkeligt sammentræf. Uden tvivl en tilfældighed. Men alligevel! Tænk at de bruger et kors!

Ved dette skal du sejre! Det ved vi som kristne. Ikke ved kors-magi, men ved noget, der er langt stærkere. Ved det ord fra Gud, at Jesus på korset betalte for vore synder. At vi på grund af korset får lov at leve i hans nærhed under alle forhold. Vi har Guds ord på, at det er sandt, og Gud er ordholdende!
Fra Tanzania kender vi til magi, besættelser og uddrivelser af onde ånder. De kristne, der kommer i berøring med de besatte mennesker, behøver ikke at frygte. De har fået korset tegnet for deres ansigt og deres bryst. De tilhører Jesus, og så sandt som han bor ved troen i deres hjerter, er der ingen plads til de onde ånder.
I Cambodja fortælles ikke om besættelser. Her bruger djævelen andre midler til at holde mennesker borte fra Jesus. En voldsom overtroiskhed er et af hans midler. Tænk om korstegnet blev mere end et magisk beskyttelsestegn. At ordet om korset i stedet måtte blive Guds kraft til frelse.
For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft. 1.Kor.1.17.



Klik her for at komme tilbage til artikeloversigten eller her for at komme tilbage til forsiden